Naturvidenskab (N)

Sporet Naturvidenskab (N) er for dig, der godt kan lide de matematiske og naturvidenskabelige fag. På N-sporet snuser vi til nogle af de emner, som du vil komme til at arbejde med, hvis du efter efterskolen vælger at begynde på en HTX-uddannelse - eller en naturvidenskabelig retning på STX. Der er derfor en god mulighed for dig, hvis du gerne vil prøve af, om det er denne vej, du skal gå efter folkeskolen, eller hvis du gerne vil have en stærk bund at bygge videre på, når du starter på din næste uddannelse.  

Fag på N-sporet

På N-sporet har du nedenstående fag. Tallet i parentes er det antal lektioner, du har i faget pr. uge. 

  • Dansk (4)
  • Matematik (4)
  • Engelsk (3)
  • Science (2)
  • Krop og sundhed (2)

Boglige tilvalgsfag: Tysk, Spansk (begynder) eller Fokus

Du skal vælge Naturvidenskab, hvis du:

  • Overvejer HTX eller naturvidenskabelig retning på STX
  • Godt kan lide matematik
  • Er nysgerrig på, hvordan kroppen, naturen og verden er sat sammen 

Fokus

Valgfaget Fokus er for dig, der er fagligt udfordret i matematik, engelsk eller dansk, og som har brug for ekstra støtte.

Særlige sporfag på N

Science

I Science skal vi lave eksperimenter indenfor både fysikkens og kemiens verden. Vi skal lave projekter, hvor du selv er med til at definere indholdet.

Derudover vil vi et par gange i løbet af året bryde skemaet op og gå ekstra i dybden med faget. Her vil vi fx tage på ekskursioner eller lave noget helt andet, som du kan være med til at bestemme.

Krop og sundhed

I faget Krop og sundhed arbejder vi med både fysisk, mentalt og socialt velvære. I undervisningen lægger vi op til, at alle kommer på banen, når vi skal diskutere, hvad sundhed og trivsel er for os hver især.

Du kommer til at arbejde med:
• Anatomi: Kroppens sammensætning af knogler, muskler, sener og væv.
• Fysiologi: Kroppens funktioner og betydningen af bevægelse og træning.
• Træningslære: Kroppens påvirkning af fysisk aktivitet - herunder også forhold, som påvirker kroppens udvikling (styrke, kondition, træningsformer, levevilkår, sundhed og kost)

Gå på opdagelse i vores andre spændende spor