Øvrige faciliteter

Spisesalen

Som du nok har gættet, er det i spisesalen, at vi samles til alle måltider. Vi bruger også spisesalen, når vi skal mødes alle elever som fx i vores fælles sangtimer. 

Fiskestuen

Fiskestuen er vores hyggestue. Her er der mulighed for at få lektiehjælp i stilletimen, og der er en masse forskellige brætspil, man kan låne. Her sidder der tit elever og spiller, snakker eller ser film om aftenen. 

Pejsestuen

Pejsestuen er et stort opholdsrum - ca. lige midt på HCI. Her kan du udfordre din roomie til et slag pool eller bordfodbold. Er du i det tænksomme hjørne, kan du også udforske vores flotte frise; et bånd af billeder og illustrationer, der viser historien fra HCI blev stiftet til nu. 

"Gården"

Gården mellem vores bygninger er det perfekte sted at nyde en solskinsdag. 

Musik

Vælger du valgfaget "musik", har du også mulighed for at bruge vores musiklokale udenfor timerne. Så kan du øve dig på din trommesolo, give den gas på en bas eller finpudse din solosang. 

Billedkunst

I vores billedkunstlokale har du mulighed for at udfolde din kreative side. Uanset om du er til akrylmaling, collagefremstilling eller papmache, er der mulighed for at nyde nogle kreative timer i billedkunst.