HCI's historie​ i korte træk

HCI blev oprettet som Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i 1981, hvor de første elever flyttede ind i august.

Her vil vi i den kommende tid skrive lidt om skolens historie og udviklingen siden starten.

  • 1981: Det første elevhold, som tæller 62 idrætsglade unge fra hele landet, rykker ind på skolen, som har ansat Svend O. Nielsen som første forstander.
  • 1984: Efter Svend O. Nielsens død i efteråret 1984 bliver Gunnar Kragelund, Bælum, konstitueret forstander i resten af skoleåret.
  • 1985: Aage Husum ansættes som forstander,
  • 1986: Karl Halskov kommer fra en lærerstilling på Himmerlands Ungdomsskole i Havbro og bliver ny forstander på HCI.
  • 1993: Det nye elevhold kan glæde sig over en ny værelsesfløj, som er bygget ud over den gamle fodboldbane, Wembley, i forlængelse af den gamle drengefløj. Der anlægges en ny fodboldbane, Victoria, vest for skolen.
  • 1998: HCI bygger egen hal - et stort ønske gennem mange år er nu en realitet.
  • En ny værelsesfløj bliver bygget vest for den gamle drengefløj. Byggeriet er i to plan og rummer to undervisningslokaler i nederste plan.
  • 2008: Jens Grønhøj, som hidtil har været viceforstander, bliver ansat som ny forstander. Søren Troelsen, som har været lærer på skolen, ansættes som viceforstander.
  • 2011: Det gamle parcelhus, Lavendelhuset, må lade livet for at give plads til en ny værelsesfløj i to etager vest for spisesalen. I samme forbindelse laves Rosenhuset om, så det ikke længere rummer elevværelser men i stedet to nyrenoverede klasselokaler og et møderum.
  • 2015: Arbejdet på hal nummer 2 indledes, da der tages første spadestik til et nybyggeri til 15. mio. kr. Skolens elevtal er på 135 elever.

  • 2016: I forbindelse med skolestarten tages den nye hal i brug. Hallen indvies officielt fredag den 16. september, hvor den i samme forbindelse navngives "Wembley" - således knyttes trådene til den gamle fodboldbane af samme navn, som lå der, hvor de to haller er placeret.