Fag og undervisning.
Skolen tilbyder et bredt udsnit af såvel boglige, idrætslige som kreative fag. Skolen vægter de boglige og idrætslige/kreative fag lige højt.
Fagene deles ind i følgende kategorier.
Obligatoriske fag
Valgfrie prøvegivende fag
Valgfag
Hver elev skal minimum have 35 lektioner ugentligt på sit skema.
Eleverne får en traditionel undervisning i de boglige fag som niveaumæssigt svarer til folkeskolen. Skoleopholdet afsluttes med mundtlige og skriftlige prøver på lige fod med folkeskolen.
Obligatoriske fag - alle elever.
3 lektioner Trivsel
2 lektioner Idræt
3 lektioner Gymnastik
1 lektioner Sang
1½ lektioner Morgensamling
5 lektioner Dansk
Arrangementsfag
Løb
Dans
Aflæggelse af prøver.
Alle elever tilbydes samme prøver som i Folkeskolen. I forbindelse med 10. klasse-prøven er følgende fag obligatoriske.
5 lektioner Dansk
5 lektioner Matematik
4 lektioner Engelsk
Udover ovenstående fag, er der mulighed for at supplere sit skema med noget praktisk arbejde hos pedellen, i skolens køkken og i skolens rengøringsafdeling. Med hensyn til lektionstal vil vi tage individuelle hensyn, og derfor diskutere det med hver enkelt elev.
Fagbeskrivelser - beskrivelser af de enkelte fag - vil blive udsendt inden du skal vælge fag.
Under siden sidst/billedgalleriet kan du se, hvordan et elevskema kunne se ud.
Obligatorisk selvvalgt opgave.
I 10. klasse skal den enkelte elev lave en selvvalgt obligatorisk opgave. Opgaven er selvstændig og skal tage sit udgangspunkt i elevens handlingsplan/uddannelsesplan. Over en periode arbejder eleven med opgaven, der dels skal indeholde fakta om den ønskede uddannelse, dels personlige betragtninger/problemstillinger om eleven i den valgte uddannelse. Opgaven skal munde ud i et projekt samt en fremlæggelse, der vurderes samlet.
